Australien er et kontinent og samtidig en stat på den sydlige halvkugle nordvest for New Zealand og syd for Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea.
Landet er det 6. største i verden og har et areal på 7.686.850 km². Australien er på samme størrelse som USA (minus Alaska).

Det strækker sig over 4000 km. fra øst til vest og 3200 km. fra nord til syd. Australiens kystlinje er 36.738 km og er omgivet af tre verdenshave, Indiske Ocean, Sydhavet og Stillehavet og fire mindre have. Australien er adskilt fra Asien af Arafurahavet og Timorhavet og ligger på den Indo-Australske Plade.

 

Den største del af Australien består af savanne eller ørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent, og har de ældste og mindst frugtbare jorder.

Laveste punkt: Lake Eyre -15 m
Højeste punkt: Mount Kosciuszko 2,229 m

 

Det er det eneste kontinent hvor der kun er et land. Navnet 'Australien' kommer fra det latinske udtryk terra incognita australis ("ukendt sydligt land").
Selv med et areal kun lidt mindre end Europa har dette kontinent kun en befolkning på omkring 20,5 millioner. I Australien bor hvide efterkommere af europæere, asiater og den oprindelige befolkning, aboriginerne "The Aboriginal People".

Det menes, at Australiens oprindelige befolkning, som kom fra Indonesien og spredte sig ud over hele kontinentet, har boet der i mellem 40.000 og 60.000 år. Aboriginere var indtil for godt to hundrede år siden landets eneste befolkning.
 

Den første europæer

Den første europæer til at udforske lidt af Australien var formodentlig den spanske kaptajn Luis Vaez de Torres, som sejlede gennem strædet, som ligger mellem Australien og Papua Ny Guinea. Dette hedder nu Torresstrædet .
Kontinentet blev opdaget af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Janszoon i 1606, men egentlige ekspeditioner hertil blev ikke indledt før i 1700-tallet. I 1770 gik den britiske kaptajn James Cook i land i nærheden af det nuværende Sydney og tog kontinentets østlige 2/3-del i besiddelse for Storbritannien. I 1788 begyndte Australiens tid som straffekoloni, hvilket fortsatte til 1868. Efter 1850 fandt der en stor indvandring af briter sted.

I 1800-tallet blev Australiens seks dele styret som kronkolonier. New South Wales var den første koloni i Australien som fik en vis grad af selvstyre i 1823 og som i 1855 fik sin egen grundlov. I 1859 havde alle kolonierne/områderne, bortset fra Western Australia, selvstyre. Den 1. januar 1901 grundlagdes det australske statsforbund og landet blev en selvstyrende dominion inden for det britiske imperium.

 

Monarki

Australien er et konstitutionelt monarki og den britiske dronning Elizabeth II er Dronning af Australien (og dermed statsoverhoved), en rolle, som er adskilt fra hendes rolle som dronning af Storbritannien. Dronningen er til daglig repræsenteret ved generalguvernøren og selv om Australiens forfatning giver meget udøvende magt til generalguvernøren anvendes den generelt kun efter samråd med premierministeren. Det har været tilfælde, hvor generalguvernøren har ageret uden premierministerens samråd, et eksempel var afskedelsen af Whitlam administrationen under Australiens forfatningskrise i 1975.

 

Statens magt

Statens magt er inddelt på føderalt niveau i tre adskilte områder:
Den lovgivende forsamling:

Australiens parlament, bestående af dronningen (repræsenteret ved generalguvernøren), repræsentanthuset og senatet.
Den udøvende magt:

Det Føderale Udøvende Råd (generalguvernøren, rådgivet af medlemmerne i rådet); i praksis er medlemmerne i rådet premierministeren og de forskellige ministre, hvis råd generalguvernøren generelt altid følger.
Den dømmende magt:

Australiens højesteret og andre føderale domstole.
 

Parlament

Australiens parlament i Canberra.
Parlamentet er et tokammerparlament og består af dronningen, senatet (overhuset) bestående af 76 senatorer og repræsentanthuset (underhuset) bestående af 150 medlemmer som alle vælges i enkeltmandskredse rundt om i landet. Repræsentationen i repræsentanthuset afspejler direkte befolkningen (hvert medlem repræsenterer en vis befolkningsmængde, som valgte medlemmet), mens senatorerne repræsenterer de forskellige stater (12 per stat, mens de føderale distrikter, Northern Territory og Australian Capital Territory begge har 2 senatorer). Begge kamre vælges ved valg hvert tredje år; men eftersom senatets medlemmer sidder i 6 år, så vælges halvdelen af dets medlemmer ved hvert valg. Partiet med flertal i repræsentanthuset danner regering.
Det findes tre større politiske partier: Australian Labor Party, Liberal Party of Australia og National Party of Australia. Uafhængige politikere og flere mindre partier har opnået en vis repræsentation i de forskellige delstatsparlamententer, men har generelt haft lille gennemslag. Siden valget i 1996 har en koalition mellem de liberale og det nationale parti styret landet med premierminister John Howard i spidsen. Australien har tvungen valgdeltagelse.

 

Delstater og territorier:
Australien er en forbundsstat, som består af seks delstater og diverse territorier.
For det meste fungerer territorierne på samme måde som delstaterne, men det føderale parlament kan tilsidesætte territoriernes lovgivning. I kontrast til det tilsidesætter føderal lovgivning staternes lovgivning inden for visse områder, disse områder er defineret i den australiske grundlov. Områder af lokal interesse som sundhed, uddannelse, politi m.m. er reguleret af staternes parlamenter.
Australien har også flere mindre territorier, den føderale regering administrerer et separat område i New South Wales, Jervis Bay-territoriet, som skal fungere som hovedstadens havn. Andre eksterne territorier er Norfolk Island, Christmas_Island, Heard- og McDonaldsøerne, Cocosøerne, Ashmore- og Cartierøerne, Koralhavøerne og Australiens antarktiske territorium.
 

Delstater
New South Wales, Queensland, South Australia, Tasmanie, Victoria, Western Australia.
 

Territorier
De to største territorier er:
Australian Capital Territory, Northern Territory.

 

Indbyggertal:

Ca. 20,5 millioner. (2007)

 

Hovedstad:

Canberra, Australian Capital Territory, befolkning 320.000.

 

Valuta:

Australske dollars (A$)

Mønter: 5, 10, 20, 50 cent (sølvmønter). 1, 2 dollar (guldmønter).

Sedler: 5, 10, 20, 50, 100 dollar.

Der går 100 cent på en dollar.

 

Tidszoner:

Eastern Standard Time:

Tasmania, Victoria, Quensland, New South Wales, som er 8 timer foran Danmark når vi har sommer, 10 når det er vinter.

Central Standard Time:

Northern Territory, South Australia, 7½ time  - 9½.

Western Standard Time:

Western Australia, 6 - 8.

 

Klima:

Landets klima påvirkes kraftigt af havstrømme, inklusive El Niño, hvilket skaber periodisk tørke og tropiske lavtrykssystemer, som skaber cykloner i det nordlige Australien.
Nord:

Den nordlige del af landet har et tropisk klima med regnskove, skove, græsmarker og ørken, mens det længere mod syd og øst bedst kan karakteriseres som værende tempereret.

I den nordlige del af Australien er der ikke sommer og vinter, som der er på den sydlige del af kontinentet. I stedet er der tale om en regn sæson og en ikke regn sæson. Generelt er der dog lyst længere tid end der er i den sydligere del af landet.

Syd:

Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. I den sydlige del af Australien er det vinter fra juni til august, mens det er sommer fra december til februar.

Hermed er årstiderne i den sydlige del af Australien modsat de danske. Om vinteren i det sydlige af Australien er der lyst fra klokken 7 om morgenen og indtil klokken 6 om aftenen. Om sommeren er der lyst fra klokken 4 om morgenen og indtil ca. halv ti om aftenen.